|
Abstract:
|
Nærværende rapport omhandler en strategisk analyse af høreapparatvirksomheden GN ReSound og
ejeren GN Store Nord.
I høreapparatbranchen har man talt meget om, at der snart burde komme en konsolidering blandt de
største producenter. En sådan konsolidering blev en realitet i 2006, da GN Store Nord solgte GN
ReSound til Schweiziske Phonak, nu Sonova for 15, 5 mia. kroner. Den 12. april 2007 forbød de
tyske konkurrencemyndigheder handlen på trods af, alle andre konkurrencemyndigheder havde
godkendt den. Både Sonova og GN ankede beslutningen, men den tyske appeldomstol stadfæstede
afgørelsen i august 2007. Herefter valgte Sonova at ophæve købet med udmeldingen om, at Sonova
ikke længere ville forfølge overtagelsen af ReSound.
GN Store Nord havde efter perioden med salgsprocessen og ankesagen nu en forretningsenhed, der
var indstillet på salg. Flere medarbejder var opsagt eller flyttet og udvikling af nye produkter samt
kundepleje var mere eller mindre sat på hold. GN Store Nord stod således med en strategisk
udfordring, hvad skulle ske med forretningen GN ReSound.
Formålet med opgaven er igennem en række analyser, at vurdere de strategiske muligheder for GN
Store Nord og GN ReSound i forhold til omverdenen, konkurrencesituationen og markedet.
Hovedvægten er lagt på GN ReSound, da det er vurderingen at udviklingen indenfor dette
forretningsområde, vil danne grundlaget for det strategiske fokus. |