The Rhetoric of Circular Economy in the Textile Industry

Union Jack
Dannebrog

The Rhetoric of Circular Economy in the Textile Industry

Show full item record

Title: The Rhetoric of Circular Economy in the Textile Industry
Author: Jensen, Charlotte Katrine
Abstract: Summary: Denne afhandling undersøger, hvordan tekstilvirksomheder søger legitimitet gennem kommunikationen af ideer og principper, der stammer fra de miljømæssige teorier ”vugge til vugge” og den ”cirkulære økonomi”. At en virksomhed har legitimitet betyder at den har social accept til at drive forretning. Virksomheders legitimitet er blevet truet de senere år pga. globaliseringen, der gør det svært for virksomheder at kontrollere alle led af værdikæden. Mange virksomheder bliver holdt til regnskab for deres handlinger af interesseorganisationer og oplever dårlig omtale i medierne. Individualiseringen og pluraliseringen af værdier i verdens samfund gør det også svært at gøre alle interessenter tilfredse. Legitimitet er blevet undersøgt strategisk og som institutionelt fænomen. Den strategiske tilgang til legitimitet fokuserer på interessenters egeninteresse i driften af en virksomhed. Ifølge denne tilgang skal virksomheder kommunikere at de fungerer effektivt og håndterer deres miljømæssige ansvar på den mest effektive og pragmatiske måde. Den institutionelle tilgang undersøger legitimitet som baseret på tilgængeligheden af kulturelle modeller og kategorier, som kan forklare en virksomheds handlinger. En virksomhed skal derfor kommunikere at den tilhører CSR bevægelsen gennem at henvise til CSR bevægelsens kategorier og sociale konstruktioner. Der er en tredje tilgang til legitimitet, som er baseret på politiseringen af virksomhedens rolle i samfundet. Virksomheder har i stigende grad overtaget politiske organisationers ansvar for at sikre eksempelvis at produkter ikke indeholder giftstoffer og at tekstilbranchens affald bliver håndteret korrekt. Ifølge denne tilgang skal virksomheder kommunikere at de er i dialog med interessenter og agerer moralsk korrekt. Afhandlingen bygger på disse tre tilgange til legitimitet og undersøger den retorik virksomheder bruger for at opnå legitimitet ved at referere til diskursen omkring den cirkulære økonomi. Fem internationale tekstilvirksomheders kommunikation analyseres for at undersøge dette. Til analysen benyttes tematisk analyse for at kode den kvalitative data og derved systematisere analysen. Kodningen foregår på baggrund af den videnskabsteoretiske tilgang hermeneutik, hvor koderne dannes ved at gå fra tekstens dele til teorien for at skabe koderne. På baggrund af brugen af termer fra den cirkulære økonomi og brugen af retorik for at opnå legitimitet, dannes der en model. Modellen viser tre forskellige tilgange til at kommunikere den cirkulære økonomi. Den første tilgang kaldes ”begrænset integration af cirkulær økonomi termer”. Den anden kaldes ”dybere integration af den cirkulære økonomis affaldshierarki” og har to underkategorier: ”design som reducerer for at skabe en uendelig ressourcecyklus” og ”genanvendelse for at skabe en uendelig ressourcecyklus.” Den sidste tilgang kaldes ”officiel certificering og design skabt til genbrug”. I forhold til legitimitet, gør politiseringen af virksomhedens rolle sig gældende ift. kommunikation af cirkulær økonomi produkter og innovation i de fleste virksomheder, men ikke ift. affaldshåndtering og genbrug. Virksomhederne, der har tilgangen ”begrænset integration af cirkulær økonomi termer” søger 4 primært strategisk legitimitet. Virksomheden med tilgangen ”officiel certificering og design skabt til genbrug” søger til gengæld moralsk legitimitet og pragmatisk legitimitet i forhold til både affaldshåndtering og genbrug, og produkter og innovation. Denne forskel i legitimitetsstrategier forklares med at virksomhederne har mere kontrol med produkter og innovation og bedre kan påvirke denne del af værdikæden ved at indgå partnerskaber ,søge globale certificeringer og indgå i dialog med interessenter. Virksomheden med tilgangen ”officiel certificering og design skabt til genbrug” fokuserer til gengæld mere på at påvirke værdikæden der, hvor de største miljømæssige problemer er, for at sætte standarden for affaldshåndtering og genbrug inden det bliver en del af lovgivningen.
URI: http://hdl.handle.net/10417/5055
Date: 2015-02-18
Pages: 102 s.
Files Size Format View
charlotte_katrine_jensen.pdf 883.4Kb PDF View/Open

The following license files are associated with this item:

This item appears in the following Collection(s)

Show full item record