Ændring af IAS 17 ‐ Fremtidens leasingstandard

Union Jack
Dannebrog

Ændring af IAS 17 ‐ Fremtidens leasingstandard

Show full item record

Title: Ændring af IAS 17 ‐ Fremtidens leasingstandard
Author: Lind, Michael; Pedersen, Søren
Abstract: Leasing er steget blandt selskaber som finansieringsform for investeringer. Parallelt med dette øgede brug, er der kommet større fokus på den internationale regnskabsstandard, som vedrører leasing, IAS 17. Denne standard er udskældt blandt regnskabsbrugere, der mener, at standarden er gammeldags, da mange leasingkontrakter ikke indregnes i selskabets balance. Grundet standardens udformning i en tid, hvor leasing som finansieringskilde ikke var så udbredt, har dette ikke tidligere været et nævneværdigt problem. På denne baggrund skal regnskabsbrugere selv forsøge at estimere oplysninger til brug for reformulering af årsregnskabet for at få et mere retvisende billede af selskabets finansielle position. Dette påvirker også nøgletallene, som bliver mindre sammenlignelige på tværs af selskaber. På baggrund af kritikken af IAS 17 er den internationale udsteder af regnskabsstandarder, IASB, og den amerikanske udsteder af regnskabsstandarder, FASB, gået sammen om at lave en ny leasingstandard med det formål, at den regnskabsmæssige behandling bliver mere objektiv og sammenlignelig på tværs af selskaber. Deres seneste ændringsforslag til standarden, ED/2013/6, flytter definitionen af leasingkontrakter fra at leasingtager har alle risici og økonomiske fordele til at have brugsretten og et defineret aktiv. Ønsket med denne definition er, at langt flere leasingkontrakter skal indregnes i selskabernes balance. Den foreslåede ændring vil således påvirke blandt andet transportbranchen, hvor leasingkontrakter er udbredt. Ændringen vil medføre ændringer i hoved‐ og nøgletal, som dog ikke relaterer sig til selskabets drift, da der er tale om en regnskabsteknisk ændring. Dette rammer dermed selskaber, som aktivt har forsøgt at forbedre nøgletallene ved at reducere balancen, som følge af anvendelsen af operationelle leasingkontrakter efter IAS 17, som blot skal oplyses i note til årsregnskabet og ikke indgå i selskabets balance. Ved inddragelse af kommentarer fra og interviews af interessenter om ændringsforslaget samt analysering af DFDS' koncernregnskab for 2014, kan det konkluderes, at ændringsforslaget vil være en forbedring i forhold til den nuværende IAS 17, da formålet om en større grad af indregning af leasingkontrakter i balancen for at øge informationsværdien for regnskabsbrugerne samt øge sammenligneligheden, vil følge den internationale begrebsramme for regnskaber og derved medføre et mere retvisende billede af årsregnskabet. På baggrund af ED vil noteoplysninger om leasingkontrakter øge informationsværdien og forståeligheden for regnskabsbruger. Balancen og relevante nøgletal bliver på tværs af selskaber mere repræsentative og sammenlignelige, hvilket vil medføre mere præcise analyser fra aktieanalytikere. ED er dog ikke elsket af interessenterne og den foreslåede todelte model for indregning har fået betydelig kritik, da denne gør regnskabsområdet komplekst. Dermed er der fortsat forbedringsmuligheder inden den endelige standard implementeres.
URI: http://hdl.handle.net/10417/5323
Date: 2015-07-23
Pages: 99 s.
Files Size Format View
michael_lind_og_soeren_pedersen.pdf 998.5Kb PDF View/Open

The following license files are associated with this item:

This item appears in the following Collection(s)

Show full item record