Indførelse i Repressalier mod Whistleblowers

Union Jack
Dannebrog

Indførelse i Repressalier mod Whistleblowers

Show full item record

Title: Indførelse i Repressalier mod Whistleblowers
Under hvilke omstændigheder udfører organisationer repressalier mod whistleblower?
Author: Hendel, Juliana; Beg, Sadia
Abstract: Denne masterafhandling diskuterer hævn og repressalier mod en whistleblower i det moderne samfund. Inspirationen til emnet kom fra den observation, at whistleblowing på den ene side bliver fremmet og støttet af virksomheder, men på den anden side bliver selve whistleblower'en straffet i organisationen for at indberette en ulovlighed eller forseelse. Denne afhandling søger svar på følgende spørgsmål: Under hvilke omstændigheder udfører organisationer repressalier mod whistleblower? For at finde svar på dette spørgsmål er der udviklet fire hypoteser. Disse hypoteser er baserede på forfatterenes viden om whistleblowing-sager og deres formulering af fænomenet whistleblowing gennem teorier. Hypoteserne er testet op imod de relevante teorier ved hjælp af casestudie af 50 whistleblowing-tilfælde fra forskellige lande. De fire hypoteser bliver beskrevet i det følgende sammen med en kort beskrivelse af de argumenter, som er brugt i denne afhandling for at teste disse hypoteser: 1. Repressalier mod en whistleblower opstår, når tvetydig motivation af whistleblower'en fungerer som en katalysator for at fremme magtforhold i en organisation. Det bliver argumenteret ved hjælp af teorier og eksempler fra forskellige cases, at tvetydige motivation af whistleblowere kan være grund til mistro og mistillid hos klagemodtageren. Denne mistillid gør, at klagemodtageren ikke kan godtage whistleblower’ens overbevisning om ulovligheden eller forseelsen. Dette fører til tydliggørelse af magtrelationer mellem whistleblower og klagemodtageren. Repressalier mod en whistleblower opstår som et resultat af en række afhængige begivenheder, der har fundet sted i det samfund, hvor tilfælde af whistleblowing forekommer. De dybeste årsager af repressalier mod whistleblower er identificerede som værende forskellige i diverse samfund. For at undersøge disse forskelle bliver der analyseret to tilfælde af whistleblowing i to forskellige samfund, nemlig et fra USA og et fra Rusland. 3. Repressalier mod whistleblowere opstår, når klagemodtageren er tvunget til at prioritere interessenter i en organisation efter hans/hendes (ofte vilkårlig) forståelse af værdien og vigtigheden af diverse interessenter. Forholdet mellem klagemodtageren (som ofte er chefen for whistlebloweren) og whistleblower'en selv er analyseret i lyset af stakeholder teorien og psykologiske kontrakter. Der bliver argumenteret for, at en whistleblower ikke bliver betragtet som en signifikant interessent for klagemodtagerens organisation, og derfor opnår indberetningen fra en whistleblower ikke signifikans hos modtageren. 4. Repressalier mod whistleblower opstår, når klagemodtageren oplever kognitiv dissonans om moralske og praktiske aspekter af whistleblowing. Repressalier mod whistleblowere bliver diskuteret i lyset af kognitiv dissonans teori og Prospect teorien. Der bliver argumenteret for, at en klagemodtager oplever kognitiv dissonans, når han/hun skal vælge mellem loyalitet overfor organisationen og korrektion af en ulovlighed indberettet af whistlebloweren. Efter at have testet disse hypoteser på baggrund af eksempler fra de valgte cases og relevante teorier, er det konkluderet, at repressalier mod whistleblowere i en organisation opstår: 1. Når tvetydig motivation af whistleblower fører til hævdelse af magtrelationer mellem klagemodtageren og whistlebloweren; 2. Som et resultat af en række afhængige begivenheder i et samfund hvor whistleblowing finder sted; 3. Når klagemodtageren er tvunget til at prioritere interessenter i en organisation efter hans/hendes (ofte vilkårlig) forståelse af værdien og vigtigheden af de diverse interessenter; 4. Når klagemodtageren oplever kognitiv dissonans om moralske og praktiske aspekter af whistleblowing.
URI: http://hdl.handle.net/10417/6050
Date: 2016-12-09
Pages: 148 s.
Files Size Format View
Thesis_samlet.pdf 8.385Mb PDF View/Open

The following license files are associated with this item:

This item appears in the following Collection(s)

Show full item record