Historical institutionalism and health care reform in the United States

Union Jack
Dannebrog

Historical institutionalism and health care reform in the United States

Show full item record

Title: Historical institutionalism and health care reform in the United States
Author: Malta Hansen, Carsten
Abstract: At få implementeret en form for omfattende sundhedsreform i USA har længe været et prominent ønske blandt demokratiske præsidenter og nogle enkelte republikanere. Allerede i 1912 blev daværende præsidentkandidat Theodore Roosevelt den første til at basere sin præsidentkampagne på idéen, og selvom han tabte valget, forsvandt idéen ikke. Udover den nuværende sundhedsreform som præsident Obama har formået at få presset igennem den amerikanske kongres, er præsident Clintons forsøg i 1994 nok det mest kendte i vores tid. I begge tilfælde havde henholdsvis præsident Clinton og præsident Obama demokratisk flertal i kongressen, og i begge tilfælde fejlede de på trods af flertallet. Clintons forsøg fejlede helt, og forslaget nåede ikke engang til afstemning, hvorimod Obama formåede at få presset en del af sit forslag igennem, dog uden flere store punkter. Hvis man tror på de politiske kommentatorer, som dagligt berører sagen, så findes svaret på de to nederlag i en øget konservatisme blandt amerikanere og dermed en stærk frygt for en større stat, hvilket ifølge konservative idéer vil blive fulgt af højere skatter og en begrænsning af frihed. Men den begrundelse er hverken tilstrækkelig eller korrekt. Denne afhandling vil undersøge de populære begrundelser for, hvorfor en omfattende reform er så svær at få gennemført i USA, og begrunde hvorfor disse idéer ikke stemmer overens med virkeligheden. Derefter vil der ændres fokus på hvorfor, hvis ikke på grund af vælgernes modstand, har det igennem det sidste århundrede været så svært at få indført en form for offentlig sygesikring, som vi kender det fra alle andre vestlige demokratier. Hertil vil fokus blive rettet på to sammenhængende teorier, som bruges til at forklare stabilitet i større institutioner. Disse to teorier betegnes ”historical institutionalism” og ”path dependence”, på dansk historisk institutionalisme og sti-afhængighed, og de bruges traditionelt til at forklare, hvorfor store politiske systemer og private institutioner modsætter sig store ændringer. For at kunne undersøge dette grundigt er det nødvendigt at kigge på alle grupper, som har en indflydelse på processen. Derfor bliver der kigget både på kongressen, men også på de eksterne grupper såsom interesseorganisationer, som har en eller anden form for interesse i enten at stoppe eller hjælpe reformprocessen. Ovenstående undersøgelse viser os at den strukturelle opbygning af det amerikanske lovgivningssystem gør, at det ikke kun kræver et simpelt flertal for at få gennemført en reform, specielt i nutidens politiske klima, men at der er flere indbyggede forhindringer på plads, alle sammen tilstede for at beskytte mindretallet mod flertallet. De interesseorganisationer som også bliver berørte, er hver især blevet afhængige af det nuværende system, uanset om de tjener penge på systemet eller, som fagforeningerne, formår at rekruttere medlemmer ved at love dyre private forsikringer, som ville forsvinde, hvis der var offentlig sygesikring. Der er mange populære begrundelser for amerikanernes manglende sygesikring, såsom at befolkningen ikke vil have den slags indblanding fra regeringen i deres privatliv. Afhandlingen konkluderer dog, at de mest populære begrundelser rent faktisk tager fejl. Begrundelsen skal findes i den måde, det politiske system og det eksisterende sundhedssystem er bygget op på gennem det sidste århundrede.
URI: http://hdl.handle.net/10417/1520
Date: 2011-01-10
Pages: 59 s.
Files Size Format View
carsten_malta_hansen.pdf 653.6Kb PDF View/Open

The following license files are associated with this item:

This item appears in the following Collection(s)

Show full item record