|
Abstract:
|
Dette speciales fokus er at undersøge, hvorfor Barack Obama bliver beskrevet af journalister, politiske
kommentatorer, tilhængere og andre der følger den amerikanske præsidentvalgkamp, som en ualmindelig begavet
taler i forhold til hans modstandere. Dette bliver undersøgt ved hjælp af en retorisk komparativ analyse. Det
komparative element ligger i at jeg sammenholder Barack Obama’s retorik med en af Obama’s vigtigste konkurrenter
under valgkampen, Hillary Clinton. Analysen i specialet er en retorisk analyse baseret på den retoriske tradition
grundlagt i oldtidens Grækenland og Rom. Analysen tager udgangspunkt i taler leveret af Barack Obama og Hillary
Clinton under det demokratiske primærvalg i 2008, i USA. Perioden op til det demokratiske primærvalg i 2008 er
præget af stor utilfredshed med den nuværende præsident George Bush og den kurs nationen har ført de sidste otte
år. Dette har lagt grobund for et ønske om en ny kurs i USA, et ønske om forandring. Udover den general utilfredshed
med den kurs nationen har ført de sidste otte år er der også en utilfredshed blandt amerikanere over at Demokrater
og Republikanere ikke samarbejder på tværs af partilinjerne. De taler der bliver analyseret i dette speciale omhandler
det amerikanske sundhedssystem mere specifikt sundhedsforsikring. Analysen i specialet har fundet at både Obama
og Clinton bruger mange af de samme retoriske elementer og strategier til at præsentere den virkelighed de ønsker at
publikum skal opleve, og til at skabe overbevisning om at amerikanerne skal vælge netop deres sundhedspolitiske
plan. Talerne er for så vidt meget ens, men dette betyder ikke at der ikke er eksempler der kan være med til at
forklare hvorfor Obama bliver beskrevet som han gør. Analysen i dette speciale har identificeret tre retoriske aspekter
der kan være med til at forklare hvorfor Barack Obama bliver beskrevet som en ualmindelig begavet taler i forhold til
hans modstander, Hillary Clinton. Det første aspekt er at Clinton bruger sin retorik til at præsenterer et meget
realistisk billede af hvor svært det er at reformere sundhedssystemet i USA, hvorimod Obama præsenterer en mere
optimistisk og positivt fremtidsvision, der giver publikum en tro på at forandring kan opnås. Det andet aspekt er, at
Clinton er inkonsekvent i hendes retorik, der omhandler samarbejde på tværs af partilinjerne i USA. Clinton bruger sin
retorik til at fortælle amerikanerne at hun ønsker at samarbejde på tværs af partilinjerne, men fremsætter til tider
også en fjendtlig holdning til Republikanerne. Obama er meget mere konsekvent og Obama’s retorik fremstiller ham
som en kandidat der er villig til at arbejde sammen med andre på trods af deres politiske overbevisning. Det sidste
aspekt, der kan forklare hvorfor Barack Obama bliver beskrevet som en ualmindelig begavet taler i forhold til Hillary
Clinton er, den måde de to talere inkluderer deres publikum i den forandring af sundhedssystemet talerne
præsenterer. Clintons brug af de personlige pronominer inkluderer publikum i de problemer det amerikanske
sundhedssystem har, men ikke i løsningerne. Obama’s brug af personlige pronominer, derimod inkluderer publikum i
både problemerne og løsningerne. Derved skaber Obama en følelse blandt publikum at de er med til at løse
problemerne, med til at skabe forandring. Disse tre aspekter viser at det er muligt gennem en retorisk komparativ
analyse at finde potentielle forklaringer på hvorfor Barack Obama bliver beskrevet som en ualmindelig begavet taler i
forhold til hans modstandere. |
