Latino Portrayals on Primetime Television in the United States

Union Jack
Dannebrog

Latino Portrayals on Primetime Television in the United States

Show full item record

Title: Latino Portrayals on Primetime Television in the United States
Author: Villumsen, Anne
Abstract: Formålet med dette speciale er at undersøge hvordan Latinos er fremstillet og repræsenteret på primetime TV i USA, og hvilke konsekvenser dette kan medføre. Dette speciale formoder at Latinos bliver underrepræsenteret på primetime TV i forhold til hvor stor en procentdel Latinos udgør af den samlede befolkning i USA, og at Latinos ofte bliver fremstillet negativt, enten i form af stereotyper eller som underlegne i forhold til den hvide majoritet i USA i form af Othering, separation af majoritetsgruppen og minoritetsgruppen. Derudover formoder dette speciale at TV som et magtfuldt medie, er med til at skabe seernes holdning til den latinamerikanske befolkning i USA. Befolkningen i USA der har rødder i Latin Amerikanske lande er steget dramatisk gennem de seneste årtier, og Latinos er nu blevet den største minoritetsgruppe i USA. Dette afspejles dog ikke når man ser primetime TV, hvor Latinos er underrepræsenterede i mængde, og ofte fremstillet i stereotypiske roller. Eftersom at TV er et magtfuldt medie der viderebringer information og nyheder til seerne og er med til at skabe seernes holdninger, er det vigtigt at se på hvordan en minoritetsgruppe som Latinos bliver fremstillet når de er til stede på primetime TV i forhold til hvordan Latinos bliver opfattet af seerne. Latinobefolkningen i USA har i mange år været koncentreret i nogle få stater, og mange amerikanere har ikke haft direkte kontakt eller kendskab til Latinos, og hvis det eneste kendskab disse mennesker har til Latinos stammer fra oplysninger de har fået fra TV, vil disse oplysninger være det, der skaber seernes billede og opfattelse af Latinos. Derfor er det vigtigt hvordan Latinos bliver fremstillet på primetime TV, da der på dette tidspunkt er flest seere, og hvis disse seere kun bliver eksponeret for negative billeder af Latinos, vil dette kunne influere deres holdning til Latinos i en negativ retning. Latinos har gennem tiden været underrepræsenteret på primetime TV i forhold til hvor stor en gruppe Latinos udgør i den samlede befolkning i USA. En række undersøgelser fra 2000 til 2010, har sat tal på hvordan Latinos er repræsenteret og fremstillet på primetime TV i USA, i form af antal og karaktertræk, hvilket er blevet sammenlignet med andre etniske grupper, så som den hvide og den sorte del af befolkningen i USA, for at bestemme om der er nogle karaktertræk der i højere grad bliver repræsenteret af bestemte grupper mere end andre. Gennem de år der er blevet undersøgt, fremstår Latinos både positivt og negativt i resultaterne, hvor det mest gennemgående træk hvor Latinos skiller sig ud, er ved at de er den eneste gruppe er repræsenteret i roller der i ofte taler med accent, og de i øvrigt fremstår som den eneste gruppe med lavere kendskab til engelsk. Sammen med gruppen af sorte amerikanere, bliver Latinos i øvrigt fremstillet som værende de mindst intelligente, samt andre negative karaktertræk der sjældent bliver set blandt hvide roller på primetime TV. Ved at blive fremstillet på denne måde gentagende gange, kan det billede fremstillet på TV være med til at danne et billede af Latinos hos seerne baseret på TV-versionen frem for et mere overordnet realistisk billede af Latinos i virkelighedens USA. Derudover skaber de negative fremstillinger en distance mellem Latinos og de andre etniske grupper, og Latinos bliver fremmedgjort og ”Othered”, ved at de bliver fremstillet som om, de ikke taler det officielle sprog i USA flydende. Komedieserier, sitcoms, er en genre der oftest er repræsenteret på primetime TV, men denne genre er også en af de genrer med mest homogene sammensætninger af roller, og oftest er sitcom-genren den mindst mangfoldige når man ser på etnicitet. Undersøgelser viser at Latinos gennem tiden har været meget underrepræsenteret i denne genre i forhold til andre genrer, hvilket gør det interessant at undersøge hvordan Latinos er fremstillet i sitcoms, eftersom de forekommer mere sjældent, og derfor har færre chancer for at skabe et positivt billede af Latinos hos seerne. Der er fire succesfulde sitcoms gennem tiden der har haft bærende roller der har været besat af Latinos, og i disse findes der gennemgående temaer og eksempler på stereotyper og Othering af Latinos, men også mange positive træk der i bred grad er med til at Latino-rollerne i serierne fremstår sympatiske om end de også stadig i mere eller mindre grad bliver fremstillet som underlegne i forhold til USA's hvide majoritet. Konsekvensen af at Latinos bliver fremstillet stereotypisk/ensformigt og er underrepræsenterede på primetime TV i USA, er at eftersom seere vil danne sig et billede ud fra det de ser på TV, så vil deres opfattelse af Latinos primært være negativt baseret på de få og negative fremstillinger de ser på TV, især hvis de ikke har kontakt med Latinos i den virkelige verden. For at seere får et bredere forhold til Latinos på TV er det derfor vigtigt at Latinos repræsenteres i større mængder og at de bliver portrætteret i roller der giver et nuanceret og realistisk billede at Latinos i samfundet i USA. De eksisterende stereotyper er ikke nødvendigvis forkerte, men ingen stereotyper kan repræsentere en hel gruppe. Så selvom Latinos for eksempel udgør en stor del af de ansatte inden for ufaglært arbejde og i servicejob, så er de også repræsenteret blandt uddannede i højere sociale lag. Derudover er mange Latinos ikke immigranter, men børn af immigranter, og de er dermed født og opvokset i USA. Hvis Latinos til stadighed bliver fremstillet i portrætter der ikke stemmer overens med virkeligheden, skaber det et forkert billede af Latinobefolkningen som helhed, hvilket seernes holdning til Latinobefolkningen i USA er baseret på, og dermed vil Latinos som gruppe fortsat blive ”Othered” og set som fremmede i USA af den hvide befolkning.
URI: http://hdl.handle.net/10417/3560
Date: 2013-02-21
Pages: 70 s.
Files Size Format View
anne_villumsen.pdf 737.6Kb PDF View/Open

The following license files are associated with this item:

This item appears in the following Collection(s)

Show full item record