Abstract:
|
Formålet med opgaven er at sammenligne beskatningen af en hovedaktionær i forhold til en selvstændig
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Endvidere er foiiiiålet at give læsere
overblik over områder, hvor forskelle i beskatningen af en selvstændig erhvervsdrivende og en
hovedaktionær har en skattemæssig konsekvens.
Beskatningen af en selvstændig erhvervsdrivende og en hovedaktionær er forskellig. Det skyldes, at
den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren er underlagt forskellig skattelovgivning på
gund af de virksomhedsfoimer, de driver.
Der vil i opgaven blive analyseret på muligheder for sammensætning af indkomsten, med henblik
på at opnå den laveste beskatning ved fastholdelse af et fastsat rådighedsbeløb og dermed belyse,
hvorvidt det bedst kan betale sig at være selvstændig erhvervsdrivende eller hovedaktionær.
Gennem årene er skattelovgivningen blevet justeret, skattelovene indføres for at tilpasse skattesystemet
til samfundets udvikling. I marts 2009 har Regeringen og Dansk Folkeparti indgået en aftale,
kaldet Forårspakke 2.0 om en omfattende skatteomlægning, som bl.a. nedsætter den gældende skat
på arbejdsmarkedet markant over en årrække. Denne aftale har ligeledes betydning for beskatningen
af den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren.
Virksomhedsordningen er i sin tid blevet indført for at ligestille beskatningen af den selvstændige
erhvervsdrivende med hovedaktionæren. Tanken bag var symmetri i den samlede beskatning af en
virksomhed contra et selskab. Ved at ændre på beskatningen påvirkes symmetrien mellem beskatningen
i den personlige indkomst og aktieindkomst.
Opgavens problemstilling er relevant, idet Forårspakke 2.0 forventes at udmønte sig i en ny skattelov
ultimo maj 2009. Endvidere omtaler opgaven en yderligere ændring til lovgivningen, der er under
udarbejdelse. Ændringen omhandler mulighed for en hovedaktionær for at låne penge i eget selskab,
hvilket kan være en yderligere mulighed for at sammensætte indkomsten. |