User Research in Startups

Union Jack
Dannebrog

User Research in Startups

Show full item record

Title: User Research in Startups
How entrepreneurs can develop products of superior user value
Author: Højgaard, Nikolaj
Abstract: Ud af de mange startups der bliver stiftet hver dag, er der kun en lille procentdel der opnår markedssucces. En af grundene til dette er, at disse virksomheder udvikler produkter, som der ikke er nok mennesker, der har lyst til at bruge. Derfor er det berettiget at antage, at iværksættere kan øge deres chance for succes, ved at udvikle produkter som er karakteriserede af høj brugerværdi. Eksisterende research indenfor produktudvikling og bruger-research har dog primært fokuseret på større og veletablerede virksomheder. Siden der er mange forskelle på etablerede virksomheder og startups, kan det antages, at iværksættere kan gøre brug af andre metoder og tilgange end sin større modpart. Denne opgave søger derfor at svare på: Hvordan kan iværksættere effektivt lære om brugerbehov for at skabe produkter af høj brugerværdi? For at besvare dette spørgsmål gør denne opgave brug af akademiske tekster og teorier samt erfaringer og meninger fra både iværksættere og eksperter indenfor bruger-research. Den første del af opgaven lægger det teoretiske fundamentet for analysen. Denne del fremlægger forskellene mellem startups og etablerede organisationer og det bliver forklaret, hvad disse betyder for hvordan iværksættere kan tilgå produktudvikling og informationsindsamling. Brugerværdi bliver også defineret og det bliver forklaret hvordan ens definition af dette begreb påvirker måden man kan lære om det på, og dermed også hvilken type innovation man kan opnå. Slutteligt bliver det undersøgt hvordan iværksættere strategisk kan gribe læring om brugerværdi an gennem en markeds- og entreprenørisk orientering. Alt dette bliver kombineret til at udgøre en strategisk og taktisk tilgang til læring om brugerværdi, der kan benyttes af iværksættere. Selve analysen omhandler den praktiske tilgang iværksættere kan tage og er baseret på empirisk data. Det empiriske grundlag udgøres af 12 dybdegående interviews med otte iværksættere og 4 bruger-research eksperter. Disse to forskellige typer informanter besidder komplementær viden, der supplerer hinanden på en måde der gør det muligt, at besvare ovenstående problemformulering. Deres indsigter og perspektiver har til formål at diskutere nyttige research metoder, der kan bruges til at identificere og validere brugerbehov samt mulige løsninger. Eksperternes viden bruges til at bygge bro mellem det akademisk teori og iværksætternes praktiske erfaringer. Opgaven konkluderer, at iværksættere kan drage fordel af at lære om brugerværdi allerede fra de tidlige faser af produktudvikling, samt af at være strukturerede i deres undersøgelser af brugerbehov og implementeringen af dette i deres produktudvikling. Denne tilgang, hvor man kontinuerligt træffer produktudviklings-beslutninger baseret på ægte brugerbehov, vil mindske risikoen for at fejle og samtidig resultere i bedre produkter.
URI: http://hdl.handle.net/10417/5801
Date: 2016-04-19
Pages: 110
Files Size Format View
nikolaj_hoejgaard.pdf 2.092Mb PDF View/Open

The following license files are associated with this item:

This item appears in the following Collection(s)

Show full item record